Skip to main content

Butikkerne siger farvel til papiret

Dato:

Author: Jan Fønss Bach, Intranet Manager

Kategori: Attractive Stores , Technology

Mike Olsen
Mike Olsen, butikschef i Lemvig, med sin mobil i hånden.

Siden MYJYSK blev indført i alle lande, har samtlige butikker i JYSK Nordic haft mulighed for at håndtere opgaverne på mobilen. I butikken i den danske by Lemvig skaber det overblik, giver bedre opfølgning og holder medarbejderne orienteret om både stort og småt.

Hver morgen går butikschef Mike Olsen en runde i butikken i Lemvig for at sikre, at alt står snorlige, før de første kunder træder ind af døren. Det har han gjort lige siden, han fik ansvaret for butikken sidste år, men i februar i år blev de vante morgenrutiner ændret markant.

Mikes skarpe øjne noterer alt som hidtil, men nu foregår det meste på mobilen, og papir er på vej til at blive historie i Lemvig-butikken. Alle observationer fra stuegangen bliver noteret ned og efterfølgende sendt videre som opgaver i MYJYSK. Det gør det nemmere for både Mike og kollegerne i butikken.

”Det giver et meget bedre overblik end tidligere, og det er blevet meget lettere at følge op på opgaverne. Tidligere kunne der godt ligge sedler overalt på kontoret, og vi var af og til i tvivl, om en opgave var blevet løst. Nu ligger alt på mobilen, og vi kan alle se, om en opgave er løst,” siger Mike.

Salgsleder Charlotte Vestergaard er enig:

”Det er mega-godt, når man først kommer ind i det,” siger hun og fremhæver også de informationer, hun nu får på mobilen.

”Jeg går som regel ind på MYJYSK morgen, middag og aften for at tjekke, om der er kommet vigtige nyheder. Der er mindst en nyhed fra vores distriktschef om dagen, og generelt synes jeg, vi ser flere informationer nu end tidligere,” siger Charlotte.

Alle er med

I butikken i Lemvig er det ikke kun butikschefen eller salgslederen, der lægger opgaver ind i MYJYSK.

”Alle har lov til at lægge opgaver ind, for vi arbejder sammen som et team,” siger Mike.

Lemvig team
Fra venstre: Områdeansvarlig Zanne Olesen, salgsleder Charlotte Vestergaard og butikschef Mike Olsen.


Områdeansvarlig Zanne Olesen er en af de medarbejdere, der flittigt bruger MYJYSK til sine egne opgaver.

”Jeg bruger MYJYSK til at holde styr på mine opgaver, når jeg har OA-tid. Det giver mig et fint overblik. Jeg bruger det også til at slå op i manualerne for koncepter eller ”space”, hvis jeg er i tvivl om noget der,” fortæller Zanne.

Større fokus på salg

Lemvig topper hitlisten

  • Måned for måned stiger antallet af opgaver på MYJYSK generelt. Fra april til maj er der en stigning i antallet af ”Quick tasks” på 25 procent.
  • Butikken i Lemvig er den butik i Danmark, der laver flest opgaver i MYJYSK. Og de topper også den danske liste over, hvem der udfører flest opgaver til tiden.

Lemvig øger løbende antallet af opgaver i MYJYSK.

”Det giver rigtig god mening for os. Vi lægger næsten alt ind her nu – også rutineopgaver som for eksempel vores lukkerutiner. Det gør det meget lettere for nye medarbejdere at komme ind i tingene, når vi gør det sådan,” siger Mike.

Når butikkens ansatte mødes til ”Customer First” om morgenen,  mærker de tydeligt en forskel i forhold til tidligere.

”Der er kommet meget større fokus på salg nu, fordi opgaverne ligger på mobilen, og alle ved, hvad de skal lave. Så kan vi i stedet bruge kræfterne på salg og god kundeservice,” siger Mike.

Han ser store perspektiver, hvis alle butikker begynder at bruge MYJYSK lige så effektivt som i hans egen butik.

”Lemvig er en relativt lille butik, men når jeg ser på vores resultater, tror jeg for alvor, det kan rykke noget i de store butikker.”

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office