Skip to main content

Fra en lille butik til landekontoret i Ungarn

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Careers & HR , Customer Service

Péter Csikai
Péter Csikai er indtil videre gået hele vejen fra Sales Assistant til Customer Service Manager.

Péter Csikai er et af mange eksempler på, hvordan man kan skabe sin egen karrierevej i JYSK.

For ni år siden begyndte Péter Csikais karriere i JYSK i en lille butik tæt på Budapest, hovedstaden i Ungarn. I dag hjælper han stadig kunder i JYSK, men nu som Customer Service Manager med ansvar for 12 medarbejdere i sit team.

"For cirka to og et halvt år siden følte jeg, at jeg var ved at løbe tør for nye udfordringer som Store Manager. På nogenlunde samme tid kontaktede vores HR Manager mig med et forslag om, at jeg kunne blive Customer Service Manager for JYSK i Ungarn," siger Péter, der er 32 år gammel og bor i Budapest.

Perfekt timing

I de seneste år har JYSK investeret meget i at opbygge Customer Service Centres i hvert land for at tilbyde kunderne lokal vejledning, også i Ungarn. Timingen var helt perfekt for Péter, fordi den tidligere leder lige havde forladt sit job.

"Jeg vidste, at hvis jeg greb den her mulighed, ville jeg blive en del af at bygge mit eget team op. Det var jeg sikker på var det rigtige valg for mig, og jeg er glad for, jeg tog imod de nye udfordringer. Nu har jeg mere forskelligartede opgaver og mere ansvar, og det har været rigtig godt for mig," siger han.

Peters karrierevej i JYSK

  • 2010-2011: Sales Assistant
  • 2011-2012: Logistics Responsible
  • 2012-2014: Store Manager Trainee
  • 2014-2016: Store Manager
  • 2016- : Customer Service Manager

Drømme for fremtiden

I en ung alder har Péter allerede haft en række forskellige jobs i JYSK. Men et kig på hans eget cv imponerer ham ikke ret meget.

"Jeg kender mange folk i JYSK Ungarn, som er blevet forfremmet hurtigt, fordi de har vist engagement, så på den måde føler jeg mig ikke speciel. Men jeg ved i hvert fald, at jeg gerne vil blive i JYSK på grund af de mange karrieremuligheder," siger Péter og tilføjer:

"Om nogle år kunne jeg også godt se mig selv som Regional Customer Service Manager."

Latest news

Team Leader Operation, Torben Thisgaard celebrate 40 year anniversary

40 år i JYSK: ”Jeg har mødt nogle af mine bedste venner her”

- Den 29. juli 2025 kan Torben Thisgaard fejre sit 40-års jubilæum i JYSK. I dag arbejder han som Team Leader Operation på distributionscentret i Uldum, men hans rejse i JYSK begyndte på Sjælland allerede som 18-årig.

David Pap-Albert is new Logistics Director at DC Ecser

David Pap-Albert er ny logistikdirektør på DC Ecser

- Den nye logistikdirektørs mål er at opbygge et engageret team og en endnu mere fleksibel logistikoperation.

JYSK Romania celebrate Employer Award

Ny rekord: 21 JYSK-lande anerkendes for at være en god arbejdsplads

- Et rekordhøjt antal JYSK-lande har i år modtaget en pris eller certificering som et bevis for at være en god arbejdsplads. På tværs af 21 lande er der blevet uddelt arbejdsgiver-priser og -certificeringer såsom ’Top Employer’, ’Great Place to Work’ og ’Inspiring Workplace’.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office