Skip to main content

Gode tilbud lokker mange kunder til genåbning i Herning

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Attractive Stores , Expansion

Herning

I mere end et år har JYSK Herning været under ombygning. Fredag den 15. november kunne butikken fejre stor genåbning som XL-butik med ny facade, nyt lager, nyt indgangsparti og større udeareal. Kunderne kvitterede ved at komme i hobetal.

En ældre herre i sin sorte Ford S-Max er rullet op ved siden af District Manager Kasper Staunstrup kort før kl. 9, hvor JYSK Herning genåbner efter mere end et års ombygning af butikken.

”Jeg tror godt, at I kan glemme det. De første 200 kunder står her allerede. Men de der håndklæder til 20 kroner – kan de noget?”

Kasper får hurtigt forsikret manden om, at der nok skal være varer til hele dagen trods de mange fremmødte, og at han roligt kan stå inde for KARLSTAD-håndklæderne, som manden havde set et tilbud på.

Kl. 9 byder Store Manager Mads Birkholm Kristensen på vegne af sit team kunderne velkommen med en lille tale, inden kunderne får lov at komme ind at se den flotte butik – og finde de gode tilbud.

Herning
Der var kaffe, brunsviger og studenterbrød til de mange fremmødte, mens de ventede på åbningen.

Et helt år med ombygning

I godt et år har butikken i Herning været en byggeplads i større eller mindre grad. Bygningen trængte til en kærlig hånd, og det har den fået. Først var det udvendigt med en udvidelse til et nyt lager, ny facade og nyt fliseareal til udstilling af havemøbler, ligesom solceller er blevet installeret på taget til at kunne dække ca. 50% af butikkens elforbrug.

Dernæst var det indvendigt med udvidelse af salgsareal og generel opgradering. Butikken har været åben hele projektet igennem.

”Jeg tror godt, at man kan sige, at vi har en glad Store Manager i dag. Hele rejsen har selvfølgelig været hård, men jeg har oplevet et ekstremt samarbejdsvilligt personale og håndværkerteam, ligesom jeg har mødt en stor fleksibilitet og forståelse fra min leder,” siger Store Manager Mads Birkholm Kristensen.

Han er især glad for, at butikken nu har fået et ”kanongodt” lager, hvor butikkens lager før var delt op i to mindre rum. Samtidig er butikken også blevet udnyttet optimalt, hvorfor der ryger en ros afsted til Store Design-teamet.

Herning
Travl åbning

”Du skal skynde dig. Folk er gribbe,” siger en kvindelig kunde til sin voksne datter, mens de med en indkøbsvogn er på vej ned gennem butikken godt et kvarter efter, at butikken åbnede.

Der er godt gang i omsætningen, og køen til kassen slanger sig ned gennem butikken, selvom alle kasser er åbne, og mobilbetalingerne også bliver brugt heftigt. Der er kørestole, barnevogne og endda helt små babyer i autostole, som fik lov at komme ind at vente i varmen i butikkens vindfang før åbningen.

”Åbningen har været fantastisk indtil nu. Det kunne ikke være bedre. Man kunne jo godt være lidt nervøs for, at der kun ville stå 10 mennesker udenfor, men der har bare været lang kø, og kunderne skal lukkes ind i hold,” siger Mads.

Retail Manager Torben Degn er også mødt op til åbningen, og han betragter det hele med stor tilfredshed.

”Resultatet er blevet rigtig godt. Nu har vi en helt up-to-date butik på en af de bedste placeringer i Herning. Samtidig er det fantastisk efter så mange år, at det gode tilbud stadig kan trække flere hundrede mennesker til. Det er de samme varer som i sidste uge, men bare en anden pris. Gode tilbud og store besparelser – det er det, danskerne vil have,” siger han.

Latest news

Team Leader Operation, Torben Thisgaard celebrate 40 year anniversary

40 år i JYSK: ”Jeg har mødt nogle af mine bedste venner her”

- Den 29. juli 2025 kan Torben Thisgaard fejre sit 40-års jubilæum i JYSK. I dag arbejder han som Team Leader Operation på distributionscentret i Uldum, men hans rejse i JYSK begyndte på Sjælland allerede som 18-årig.

David Pap-Albert is new Logistics Director at DC Ecser

David Pap-Albert er ny logistikdirektør på DC Ecser

- Den nye logistikdirektørs mål er at opbygge et engageret team og en endnu mere fleksibel logistikoperation.

JYSK Romania celebrate Employer Award

Ny rekord: 21 JYSK-lande anerkendes for at være en god arbejdsplads

- Et rekordhøjt antal JYSK-lande har i år modtaget en pris eller certificering som et bevis for at være en god arbejdsplads. På tværs af 21 lande er der blevet uddelt arbejdsgiver-priser og -certificeringer såsom ’Top Employer’, ’Great Place to Work’ og ’Inspiring Workplace’.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office