Skip to main content
Jonas Meyer

Intern revision er til for at hjælpe

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Careers & HR

Det er et stort ansvar at skulle håndtere penge og produkter for tusindvis af kroner hver dag. Derfor er det vigtigt, at alle JYSK-kolleger ved, hvor de kan spørge, hvis de kommer i tvivl om noget.

Hver eneste dag er medarbejderne i JYSK ansvarlige for at håndtere mange penge.

Derfor er det også meget vigtigt, at det er nemt at få råd og vejledning om, hvad man skal gøre, hvis man er i tvivl om noget.

Og netop det er hovedopgaven for Intern Revision, forklarer Loss Prevention Manager Jonas Meyer

“Vi er ansat til at passe på JYSK. På vores butikker, på vores produkter, på vores penge og vigtigst af alt på vores kolleger. Det er derfor vi bruger 80 procent af vores tid på at rådgive i, hvordan vores kolleger skal håndtere produkter, lagerregulering, håndtering af penge og meget mere. Derudover har vi også ansvar for alarmsystemer, generel sikkerhed og for at hjælpe i nødstilfælde i butikkerne,” forklarer Jonas.

Nul-tolerance overfor svindel

Jonas Meyer
Jonas Meyer er Loss and Prevention Manager i JYSK.

Men det er også Intern Revisions opgave at følge op på uregelmæssigheder og undersøge mistanker om svindel.

Det sker desværre også, og Jonas Meyer understreger, at svindel bliver opdaget.

”Vi oplever desværre tilfælde af svindel, og det er noget, vi er meget åbne omkring. Hvis en medarbejder begår svindel er konsekvensen også klar. Den pågældende medarbejder bliver bortvist og i langt de fleste tilfælde også anmeldt til politiet,” siger Jonas.

Den værste del af jobbet

Han beskriver efterforskning af svindel som den mest ubehagelige del af hans job.

“Det er ikke noget hverken jeg eller mine kolleger bryder os om. Det er aldrig sjovt at skulle fyre mennesker, og det er derfor, det er så vigtigt for os, at alle vores kolleger altid kan spørge, hvis der er noget, de er i tvivl om, når det gælder håndtering af penge og produkter,” siger Jonas.

Specielt fordi det gør det muligt at undgå nogle af de mest hyppige fejl.

”Noget af det vi ofte oplever, er, at medarbejdere udlåner identifikationskort eller pinkoder til hinanden, når de skal til kasseapparatet eller give penge tilbage. Det er noget af det, man aldrig må gøre. For selv om målet er at være en god kollega, er det ikke tilladt, og det kan give store problemer at have udlånt sit kort eller sin kode, hvis det efterfølgende viser sig, at nogen har foretaget sig noget ulovligt,” siger Jonas.

Bed om hjælp

I løbet af 2020 har JYSK set en lille stigning i antallet af sager om svindel, som er blevet efterforsket af de i alt 40 interne revisorer i JYSK.

“Det er resultatet af øget fokus og nye systemer. Det er et område, vi tager meget alvorligt, og selv svindel med ganske små beløb kan have meget store konsekvenser. Så det er aldrig det værd. Derfor er jeg også glad for at få denne mulighed for at lade alle mine kolleger i JYSK vide, at hvis de nogensinde er i tvivl, kan de altid kigge i MYJYSK eller spørge i Intern Revision for at sikre, at de gør tingene rigtigt, siger Jonas.

Latest news

Sara Prüssing Yousif

Sara tog springet fra butik til HR: “Vi skal imødekomme ambition”

- Sara Prüssing Yousif kom til Danmark som toårig og har gennem hele sit liv haft brug for at udfordre og udvikle sig selv i sit arbejdsliv. I dag er hun den første HR Business Partner i JYSK Danmark, der er rekrutteret internt fra JYSK-butikkerne.  

Søren Brunsborg med Adam Nybo

JYSK uddeler legat på 75.000 kroner til para-atlet: Håbet er vinter-PL i 2026

- Den danske sitskiløber Adam Nybo har modtaget JYSK's Bring Dedication-legat på 75.000 kroner. Legatet skal hjælpe den ambitiøse para-atlet med at løfte kvaliteten i træningen frem mod de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina i marts 2026.

A group of people standing together with a diploma

Udvidede ledelsesmuligheder på tværs af grænser

- JYSK lancerer et nyt internationalt ledelsesprogram for at styrke medarbejdere på tværs af alle distributionscentre.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office