Skip to main content
DCB

JYSK kåret til 'Investor of the Year' i Bulgarien

Dato:

Author: Laura Sulbæk Frederiksen, Communications & Sponsorship Consultant

Kategori: Awards , Logistics

Med en investering på over 100 millioner euro i et nyt distributionscenter i byen Bozhurishte er JYSK netop kåret til 'Investor of the Year' i Bulgarien ved et stort award show.

JYSK’s nye distributionscenter i byen Bozhurishte i Bulgarien er for alvor ved at tage form. To fuldautomatiske højlagre tårner allerede 45 meter op i luften, og hele lagret forventes at stå færdigt i juni 2019.

Indtil videre har JYSK investeret over 100 millioner euro i virksomhedens nye distributionscenter, som skal levere varer til JYSK-butikkerne i Bulgarien, Rumænien, Serbien, Kroatien, Slovenien, Bosnien-Hercegovina og Grækenland.

Den store investering har medført, at JYSK den 7. marts 2019 blev kåret til ’Investor of the Year’ 2018 i Bulgarien ved et award show i hovedstaden Sofia. Prisen uddeles af den statslige institution InvestBulgaria Agency.

”Det er en stor anerkendelse af en unik investering, som ikke er set før i Bulgarien i forhold til størrelsen på denne type af bygning. Vores distributionscenter må siges at være banebrydende, og det er det største lager opført i Bulgarien til dato. Det er vi selvfølgelig meget stolte af,” siger Troels Fynbo Larsen, Contract Manager Logistics i JYSK.

Minister overrakte prisen

Prisen blev overrakt af den bulgarske økonomiminister Emil Karanikolov.
På scenen til at modtage prisen for JYSK, var Allan Jonassen, Operations Manager på distributionscenteret i Bozhurishte.

Allan Jonassen
Operations Manager på distributionscenteret i Bozhurishte, Allan Jonassen, havde æren af at modtage prisen på vegne af JYSK og holde en takketale. 

”Aftenen gik rigtig godt. Det var en stor oplevelse at være med til. Jeg synes, det hele var godt iscenesat. De nominerede firmaer blev præsenteret på en storskærm, og så blev vinderen trukket op af en konvolut i bedste Golden Globe-stil,” fortæller Allan Jonassen, som også fik æren af at holde en takketale.

"Jeg takkede alle vores medarbejdere i Bozhuristhe for deres teamånd og engagement i at løfte den store opgave, der er at etablere et distributionscenter. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre."
- Allan Jonassen| Operations Manager.

 

Her blev alle officielle institutioner i Bulgarien og samarbejdspartnere takket for prisen, men særligt en gruppe fik en stor tak fra Allan Jonassen og JYSK.

”Jeg takkede alle vores medarbejdere i Bozhurishte for deres teamånd og engagement i at løfte den store opgave, det er at etablere et distributionscenter. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre,” siger Allan Jonassen.   

Der bliver lige nu ansat nye medarbejdere til den næste fase af etableringen af JYSKs nye distributionscenter. Til december skal Bozhurishte nemlig op i kadence, når det går fra at levere varer til 75 butikker i tre lande til at levere varer til syv lande og 250 butikker.

JYSKS distributionscenter i Bozhurishte

  • Når distributionscenteret i Bozhurishte står helt færdigt, vil være det være i alt 86.000m2 i grundplan og have en pallekapacitet på mere end 122.000. Samtidig vil det skabe cirka 300 faste jobs i området.
     
  • Netop lagerets placering i Bulgarien har samtidig store miljømæssige fordele, da det vil spare JYSK cirka 10 millioner kilometer i lastbil om året på varer solgt i Balkanområdet.
     
  • Udover det nye distributionscenter i Bozhurishte har JYSK i forvejen distributionscentre i Radomsko i Polen, i Nassjö i Sverige og i Uldum i Danmark.

 

Latest news

Team Leader Operation, Torben Thisgaard celebrate 40 year anniversary

40 år i JYSK: ”Jeg har mødt nogle af mine bedste venner her”

- Den 29. juli 2025 kan Torben Thisgaard fejre sit 40-års jubilæum i JYSK. I dag arbejder han som Team Leader Operation på distributionscentret i Uldum, men hans rejse i JYSK begyndte på Sjælland allerede som 18-årig.

David Pap-Albert is new Logistics Director at DC Ecser

David Pap-Albert er ny logistikdirektør på DC Ecser

- Den nye logistikdirektørs mål er at opbygge et engageret team og en endnu mere fleksibel logistikoperation.

JYSK Romania celebrate Employer Award

Ny rekord: 21 JYSK-lande anerkendes for at være en god arbejdsplads

- Et rekordhøjt antal JYSK-lande har i år modtaget en pris eller certificering som et bevis for at være en god arbejdsplads. På tværs af 21 lande er der blevet uddelt arbejdsgiver-priser og -certificeringer såsom ’Top Employer’, ’Great Place to Work’ og ’Inspiring Workplace’.

Kirsten Jonassen TILLYKKE til Jysk i Bulgarien med den super flotte pris, virkelig godt arbejde af alle ansatte. 🇩🇰🏆🍾🥂💐🇩🇰

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office