Skip to main content

JYSK og Lars Larsen Group donerer 1 mio. kr. til Kræftens Bekæmpelse

Dato:

Author: Mikkel Barkler, Communications Consultant

Kategori: Charity

JYSK og Lars Larsen Group donerer 1 mio. kr. til Kræftens Bekæmpelse

 

Når Kræftens Bekæmpelse for 13. år i træk afholder det årlige indsamlingsshow "Knæk Cancer" på TV2, støtter JYSK og Lars Larsen Group endnu engang op med en samlet donation på 1 mio. kr.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse bliver én ud af tre danskere diagnosticeret med kræft inden de fylder 75 år, og hver dag mister 43 mennesker livet til sygdommen.

Selvom forskningen fortsætter med at gøre store fremskridt inden for kræftbehandling, er der stadig et akut behov for yderligere forskning samt en større og bredere forståelse af sygdommen. 

”Vi er meget glade for igen at kunne bidrage til Kræftens Bekæmpelse. Kræft er en forfærdelig sygdom, som påvirker de fleste af os enten direkte eller indirekte, og det vil vi gerne være med til at bekæmpe og yde støtte til at kunne sætte endnu mere fokus på. I år er det fem år siden, vores grundlægger, Lars Larsen, gik bort på grund af leverkræft, og derfor betyder denne donation noget særligt for os i JYSK,” siger Rami Jensen, President & CEO i JYSK.   

Knæk Cancer-indsamlingen har, siden indsamlingen startede, bidraget til hele 506 projekter, der fokuserer på forskning, forebyggelse og støtte til patienter. 

I 2024 VIL DONATIONERNE TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE BLIVE BRUGT TIL FØLGENDE SEKS NØGLEOMRÅDER:

  • Børnekræftfonden
  • Biologisk, psykosocial, klinisk og epidemiologisk kræftforskning
  • Senfølger
  • Flere sygdomme og mentale sundhedsproblemer
  • Bedre diagnosticering og behandling af kræft
  • Ældre og kræft

 

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office