Skip to main content
JYSK mattress studio

JYSK sætter ny rekord med milliardoverskud

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Attractive Stores , Sales Growth , Strategy

Nøgletal 2020/21

  • Omsætning: 32,6 mia. kr.

  • Vækst i omsætning: 7 procent
  • EBIT-resultat: 4,5 mia. kr.
  • Vækst i resultat: 21 procent

Med et EBIT-resultat på 4,5 milliarder kroner for regnskabsåret 2020/21 har JYSK igen leveret på et historisk højt niveau.

Selvom 2020/21 bød på mange udfordringer for JYSK i form af tusindvis af lukkede butikker, formåede virksomheden endnu engang at udnytte kombinationen af fysiske butikker og stærke digitale platforme til at sætte ny rekord med en omsætning på 32,6 milliarder kroner og et EBIT-resultat på 4,5 milliarder kroner.

Dermed steg omsætningen med 7 procent, mens EBIT-resultatet er 21 procent bedre end i 2019/20, som også var et rekordår for JYSK.

”Det er et resultat, som jeg er meget tilfreds med. Præcist som for de fleste andre virksomheder var det et meget udfordrende år for JYSK på grund af de mange restriktioner, vi mødte rundt omkring i de europæiske lande. Derfor har medarbejderne i JYSK også grund til at være meget stolte over resultatet,” siger President & CEO i JYSK, Jan Bøgh.

Jan Bøgh
"Medarbejderne i JYSK har grund til at være meget stolte over resultatet,” siger President & CEO i JYSK, Jan Bøgh.

Stor forskel

Der har dog været forskel på, hvordan coronapandemien har påvirket JYSK på de enkelte markeder.

Det bærer resultaterne i høj grad præg af.

”Vores største marked er Tyskland, hvor JYSK har næsten 1.000 butikker, og det var samtidig et af de lande, hvor nedlukningen af detailhandlen varede længst. Det betyder også, at vi har tabt omsætning i Tyskland sammenlignet med året før. Omvendt har vi øget omsætningen betydeligt i Skandinavien, England, Irland, Belgien og en række lande i Øst- og Centraleuropa, og det har været i stand til mere end at opveje nedgangen i Tyskland,” siger Jan Bøgh.

Spændende år

Ifølge Jan Bøgh betyder det også, at nogle markeder har et kæmpe potentiale for vækst i indeværende regnskabsår, mens andre lande må forberede sig på, at det kan blive svært at leve op til omsætningen fra 2020/21.

”Der er ingen tvivl om, at vi i en del lande har nydt godt af, at kunderne generelt fokuserede på deres bolig og brugte penge på hjemmet, som normalt ville være brugt på eksempelvis rejser eller oplevelser. Det betyder helt sikkert også, at vi i nogle lande er oppe mod såkaldt forward buying, hvor kunderne har købt møbler tidligere end planlagt. Derfor køber de nok ikke nye havemøbler eller en ny seng igen i år,” siger Jan Bøgh og fortsætter:

”Omvendt er der også lande, hvor vi grundet lukkede butikker solgte mindre i sidste regnskabsår, og hvor vi derfor har et godt udgangspunkt for at øge omsætningen.”

JYSK productsMange investeringer

JYSK har derfor heller ingen planer om at skrue ned for investeringerne eller ændre ved planen om, at samtlige butikker skal være opdateret til det nyeste butikskoncept inden udgangen af august 2024.

”Vi kan se, at vores nye butikskoncept tiltrækker flere kunder, og derfor skal vi selvfølgelig fortsætte investeringerne. Den største udfordring har indtil videre været at få de nødvendige materialer hjem både til ombygning af eksisterende butikker og etablering af nye, hvilket skyldes udfordringerne på verdensmarkedet med mangel på råvarer og logistikkapacitet. Vi har dog en forventning om, at det kommer til at rette sig i løbet af de kommende år,” siger Jan Bøgh.

Læs årsrapporten for FY21 her:

Annual Report FY21
Klik her for at læse årsrapporten for FY21.

    Latest news

    Sara Prüssing Yousif

    Sara tog springet fra butik til HR: “Vi skal imødekomme ambition”

    - Sara Prüssing Yousif kom til Danmark som toårig og har gennem hele sit liv haft brug for at udfordre og udvikle sig selv i sit arbejdsliv. I dag er hun den første HR Business Partner i JYSK Danmark, der er rekrutteret internt fra JYSK-butikkerne.  

    Søren Brunsborg med Adam Nybo

    JYSK uddeler legat på 75.000 kroner til para-atlet: Håbet er vinter-PL i 2026

    - Den danske sitskiløber Adam Nybo har modtaget JYSK's Bring Dedication-legat på 75.000 kroner. Legatet skal hjælpe den ambitiøse para-atlet med at løfte kvaliteten i træningen frem mod de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina i marts 2026.

    A group of people standing together with a diploma

    Udvidede ledelsesmuligheder på tværs af grænser

    - JYSK lancerer et nyt internationalt ledelsesprogram for at styrke medarbejdere på tværs af alle distributionscentre.

    Tilføj kommentar

    Husk at holde en god tone :)

    About JYSK

    Careers

    JYSK Head Office