Skip to main content

JYSK støtter konkurrence med fokus på bæredygtighed

Dato:

Author: Laura Roesgaard, Sustainability Communications Consultant , JYSK

Kategori: Awards , Sustainability

JYSK er hovedsponsor for FSC Design Award og var med, da konkurrencen løb af stablen for 11. gang den 10. maj.

Luften er fuld af forventning, da håbefulde danske design- og arkitektstuderende er samlet til FSC Design Award 2017 i Danmarks hovedstad, København. 45 flotte design i træ er stillet an i en stor og lys foyer.

Konkurrencens formål er at opfordre de studerende til gennem nytænkning og kreativitet at forene bæredygtighed og æstetisk design i træ. Og det har de løst på vidt forskellig vis. Alt fra byggeklodser og en førstehjælpskasse til funktionelle skriveborde og stole i alle afskygninger.

JYSK har støttet FSC Design Award i en årrække, fordi vi gerne vil være med til at sætte fokus på bæredygtighed og udbrede kendskabet til FSC-mærket. I JYSK har vi mange varer, der er lavet af FSC-mærket træ, blandt andet alle vores træhavemøbler.

Vinder en tur til Honduras
De ti studerende, som ifølge dommerne er kommet med de bedste bud på at forene bæredygtighed og design, bliver kaldt på scenen, da vinderen skal findes. Spændingen stiger. Tiden trækkes. Men så sker det:

”Vinderen af FSC Design Award 2017 er Rikke Palmerston Christensen,” annoncerer konferencieren.

Rikkes design er et garderobemøbel med plads til alt fra jakke og hat til handsker og paraplyer. Præmien er en rejse til FSC-certificeret skov i Honduras, hvor Rikke skal udarbejde en version af sit vinderdesign i samarbejde med et lokalt værksted. Samtidig får hun mulighed for med egne øjne at opleve betydningen af at anvende bæredygtige materialer.

Hvad betyder FSC?

Du ved sikkert allerede, at FSC betyder, at træet kommer fra bæredygtige skove, hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan reproducere. Men vidste du, at FSC er meget mere end det? At FSC handler om både miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed?

Vidste du for eksempel, at..

  • FSC stiller skrappe krav til brug af pesticider og kemikalier og sikrer, at vandmiljøet beskyttes?
  • FSC stiller en række sociale krav, der gør, at lokalområder får glæde af indtægterne fra skoven?
  • FSC sikrer, at oprindelige folkeslag og lokale sikres retten til at bruge skoven?
  • dele af FSC-skove fredes helt, og områder med truede dyr og planter beskyttes?
  • skovarbejderne i FSC-skove sikres ordentlige vilkår, blandt andet uddannelse, sikkerhedsudstyr og en fair løn?
  • FSC-mærket kan sidde på træ fra hele verden - lige fra de tropiske regnskove til de sibiriske nåleskove?
  • på verdensplan er 195,597,731 hektar skov FSC-certificeret (maj 2017)?

Kilde: FSC Danmark/FSC International, https://ic.fsc.org/en

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office