Skip to main content
JYSK Ferdinand

JYSK tjekker ind på Hotel Ferdinand

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: Product Assortment

To lejligheder på Hotel Ferdinand på Åboulevarden i Aarhus er blevet indrettet med JYSK-produkter, så alle nu kan booke en overnatning i en JYSK-lejlighed.

Missing content item.


I 2015 indrettede JYSK en komplet lejlighed med boligkædens produkter i Isbjerget på Aarhus Ø. Nu tjekker JYSK i stedet ind på Hotel Ferdinand på ubestemt tid.

”Vores JYSK Apartment-kampagne i 2015 skabte stor opmærksomhed, og vi fik mange henvendelser fra folk, der gerne ville prøve at overnatte i lejligheden. Den mulighed åbner vi nu for med de to nyrenoverede lejligheder på Hotel Ferdinand i hjertet af Aarhus,” fortæller Marc Nicholas Bech Fruergaard, Brand Manager i JYSK Nordic.

Lejlighederne 507 og 510, som ligger på øverste etage med udsigt til åen, er blevet istandsat fra top til bund. Indretningen er udført udelukkende med produkter fra JYSKs brede sortiment – alt fra senge og sengetøj til møbler og dekoration.

Fakta om projektet

  • JYSK har indrettet lejlighederne 507 og 510 på Hotel Ferdinand på Åboulevarden i det centrale Aarhus.
  • Lejlighederne er indrettet udelukkende med JYSK-produkter – alt fra senge og sengetøj til møbler og dekoration.
  • Prisen for lejlighederne begynder ved 1.150 kroner per overnatning for to personer.

Ombygning på kun 10 dage

Den omfattende ombygning af lejlighederne gik stærkt, både fordi JYSK ville genere hotellets øvrige gæster mindst muligt, og fordi lejlighederne skulle bruges til foto- og videooptagelser.

”Lejlighederne har to formål. Det første er at give enhver mulighed for at opleve vores produkter på en ny måde. Det andet er, at vi på Hotel Ferdinand kan tage billeder og optage videoer i et hjemligt miljø, så man lettere kan forestille sig, hvordan en vare ville tage sig ud i ens eget hjem,” forklarer Marc Nicholas Bech Fruergaard.

Senest har grundlægger og ejer af JYSK, Lars Larsen, været forbi Hotel Ferdinand for at optage en tv-reklame, som ruller over skærmene i det nye år.

Glæde hos Hotel Ferdinand

Samarbejdet mellem de to aarhusianske virksomheder er kommet i stand, fordi de er en del af Lars Larsen Group. Hotellets direktør, Ebbe Langhoff Gøgsig, er glad for det nytænkende samarbejde.

”Det har været et rigtig spændende projekt at være involveret i, og vi har fået nogle virkelig lækre værelser ud af det. Jeg er helt sikker på, at vi får super god feedback på værelserne, når de første gæster tjekker ind inden længe. De flotte værelser er forhåbentlig med til, at gæsterne vender tilbage til Aarhus og Hotel Ferdinand igen,” siger Ebbe Langhoff Gøgsig.

Lejlighederne på Hotel Ferdinand kan bookes allerede nu, og priserne begynder ved 1.150 kroner for en overnatning for to personer.

Kom med bag indretningen af lejlighederne her:

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office