Skip to main content

Ledelsen overtager butikken og giver medarbejderne fri

Dato:

Author: Laura Sulbæk Frederiksen, Communications & Sponsorship Consultant

Kategori: Careers & HR , People

Medarbejderne i JYSK-butikken i Länna, Sverige, vandt en fridag, mens den svenske ledergruppe overtog butikken for en dag.

JYSK-butikken i Länna uden for den svenske hovedstad Stockholm er et attraktivt sted at arbejde. Så attraktivt, at butikken tog en førsteplads i konkurrencen ”Attractive Place to Work” foran de øvrige 138 svenske JYSK-butikker.

Som præmie vandt de ti faste JYSK-kolleger i butikken en fridag med masser af fællesaktiviteter, og i stedet tog det svenske Country Management Team over.

”Vi besluttede at lave et event ud af det i chefteamet. Det var sundt for os alle at komme ud i butikken og få noget hands-on erfaring og se, hvordan koncepterne og arbejdsgangene fungerer, fortæller Lotta Lindborg, HR Manager i JYSK Sverige.

CMT Sweden at Länna store

Tilfredse medarbejdere er vigtigt
Konkurrencen havde til formål at sætte fokus på et godt arbejdsmijø i de svenske JYSK-butikker. Butikkerne blev bl.a. målt på kortsigtet sygefravær og på, hvor mange af butikkernes nye kolleger, der havde gennemført deres introduktionsprogram til JYSK i det seneste finansår.

”Det er vigtigt for os at have tilfredse kolleger i butikkerne. JYSK skal være et attraktivt sted at arbejde, og derfor fokuserede vi blandt andet på gennemførelsen af de nye medarbejderes introduktionsprogram, så vi sikrer, at de får en god start i JYSK, kender alle vores produkter, arbejder efter Customer First og er motiveret fra start,” siger Lotta Lindborg.

Win-win for alle parter
I Länna, hvor Store Manager Ahmed "Rodi" Ibrahim står i spidsen for butikken, var gennemførelsen af introduktionsprogrammet på 100 procent og sygefraværet lavt. Han kunne derfor nyde en fridag med sine kollegaer med go-cart, bowling og god mad. Samtidig nød Country Manager Teamet også at have en dag i JYSK-butikken.

Länna team ata go-cart track

”Det var også en rigtig god teambuildingsaktivitet for ledelsesteamet og der var rigtig god energi. Så det var en win-win for alle JYSKere, og noget, vi helt sikkert vil gøre igen en anden gang,” siger Lotta Lindborg.

Latest news

JYSK celebrates Top 5 District Managers at Retail Seminar in Budapest

Her er vinderne: JYSK fejrer de 5 bedste District Managers

- De 5 bedste District Managers modtog en pris og klapsalver fra JYSKs retail-organisation for deres dedikation og resultater på tværs af fem kategorier.

Fra fodboldlandshold til teamleder i Uldum: Enver har byttet bolden ud med JYSKs distributionscenter

Fra fodboldlandshold til teamleder i Uldum: Enver har byttet bolden ud med JYSKs distributionscenter

- Den tidligere serbiske landsholdsspiller, Enver Alivodić, har efter afslutningen på sin fodboldkarriere fundet sig godt til rette hos JYSK, hvor han nu arbejder som Team Leader Operation.

Stor opbakning til butiksåbning i Vejle centrum

Stor opbakning til butiksåbning i Vejle centrum

- Fredag den 29. august kl. 9 slog JYSK dørene op til en ny butik i Vejle C. Åbningen af butik nummer 116 i Danmark blev markeret med en stor åbningsfest.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office