Skip to main content

Sophia fra Uldum drømmer om OL

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Sustainability

Sophia
27-årige Sophia Stegmann arbejder på distributionscentret i Uldum.

Ridning, JYSK og søvn fylder de fleste timer i døgnet for 27-årige Sophia Stegmann, der håber at komme til OL i Paris i 2024 sammen med sin hest Calistro.

Selv om der bliver arbejdet for fuldt tryk, er der stadig plads til at drømme, når 27-årige Sophia Stegmann om natten passer sit arbejde hos JYSK i Uldum, hvor hun er ansat til at pakke de paller, der efterfølgende skal sendes ud til JYSKs butikker.

Og drømmene handler om OL i 2024, hvor den 27-årige JYSK-kollega og military-rytter håber at deltage sammen med sin hest Calistro.

Sophia
Sophia i konkurrence.

Et mål, som Sophia kom markant tættere på at nå, da hun ved årsskiftet blev udtaget til det danske landshold.

”Jeg kan godt mærke, at det næste skridt op af stigen er hårdt, og der er stadig noget at arbejde med. Men efter at jeg nu er begyndt at konkurrere fast mod eliten, tror jeg helt sikkert på, at OL er realistisk,” siger Sophia.

dyr sport

Mindst en gang om måneden pakker hun lastbil og hest og sætter kursen mod et nyt land for at konkurrere.

Derudover bruger hun gennemsnitligt omkring 6 timer om dagen på sporten, men hvor mange af hendes konkurrenter har store sponsorater, der gør, at de kan slappe af, når den tid er brugt, tager Sophia alle de ekstra vagter, hun kan i Uldum, for at få råd til at dyrke sin passion og måske nå drømmen om OL.

”Jeg får ingen økonomisk støtte fra forbundet, og da jeg bruger omkring 250.000 kroner om året på min sport, arbejder jeg alt, hvad jeg kan, for at få råd til at kunne forfølge drømmen. Derfor er det vigtigt for mig at have en arbejdsgiver, der gør, hvad der er muligt for, at jeg kan forfølge min drøm” siger Sophia.

”Mine ledere i Uldum har været meget fleksible i forhold til at sikre, at jeg kan få fri, når jeg skal til stævne og samtidig gøre det muligt for mig at tage ekstra vagter, når jeg har mulighed for det,” fortsætter Sophia.

Sophia

JYSK som sponsor

Derudover har hun netop indgået en sponsoraftale med JYSK, der fra nu af støtter hende økonomisk i hendes mål om at sikre hende og Calistro en plads ved OL i Paris i 2024.

Sophia

”Jeg har andre sponsorer, der hjælper mig med produkter, men JYSK er den eneste sponsor, der støtter mig økonomisk. Så det betyder meget, selv om der stadig er plads til flere sponsorer,” siger Sophia.

Selv om hun har redet, siden hun var syv år gammel, og ridning fylder størstedelen af hendes liv, er der også plads til at tale om meget andet på arbejdspladsen.

”Selvfølgelig vil jeg gerne fortælle om det, hvis mine kolleger spørger mig. Men det er jo ikke alle, der går op i ridning, så jeg går ikke og snakker om det hele tiden. Så jeg vil sige det sådan, at mine kolleger følger lidt med, men jeg tror også, at de synes, at det hele er lidt skørt,” siger Sophia med et grin.

Military

Military består af tre deldiscipliner; dressur, springning og terrænspringning.

Sporten har fra gammel tid sine rødder i en samlet test for kavaleriet, som krævede beherskelse af flere typer ridning.

Military begynder altid med en dressurprøve, efterfølgende rides der i terrænnet og på springbanen.

Vinderen i military er den ekvipage, som efter de tre discipliner samlet har færrest strafpoint.

Kilde: Dansk Rideforbund

 

Latest news

Sara Prüssing Yousif

Sara tog springet fra butik til HR: “Vi skal imødekomme ambition”

- Sara Prüssing Yousif kom til Danmark som toårig og har gennem hele sit liv haft brug for at udfordre og udvikle sig selv i sit arbejdsliv. I dag er hun den første HR Business Partner i JYSK Danmark, der er rekrutteret internt fra JYSK-butikkerne.  

Søren Brunsborg med Adam Nybo

JYSK uddeler legat på 75.000 kroner til para-atlet: Håbet er vinter-PL i 2026

- Den danske sitskiløber Adam Nybo har modtaget JYSK's Bring Dedication-legat på 75.000 kroner. Legatet skal hjælpe den ambitiøse para-atlet med at løfte kvaliteten i træningen frem mod de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina i marts 2026.

A group of people standing together with a diploma

Udvidede ledelsesmuligheder på tværs af grænser

- JYSK lancerer et nyt internationalt ledelsesprogram for at styrke medarbejdere på tværs af alle distributionscentre.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office