Skip to main content

”Sustainability Sam” skal stå i spidsen for JYSKs arbejde med bæredygtighed

Dato:

Author: Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director

Kategori: Sustainability

At gøre JYSK mere bæredygtig er afgørende for at leve op til kravene fra vores kunder. Derfor har JYSK ansat en Sustainability Manager til at drive udviklingen i den rigtige retning.

Sam Harrington
Sam Harrington er Sustainability Manager i JYSK.

Kunderne går mere og mere op i virksomhedernes ageren, og derfor har mange virksomheder sat ambitiøse klimamål for at opnå større fokus på deres miljømæssige aftryk.

Det samme gør sig gældende for JYSK, der står til at tage et stort skridt i den bæredygtige retning på tværs af hele organisationen.

I JYSK har vi allerede reduceret vores forbrug per butik med introduktionen af LED-pærer og moderne, energieffektive distributionscentre. Vi har nedbragt vores mængde af affald, anskaffet råmaterialer fra mere bæredygtige kilder og meget mere.

Men vi skal tage større skridt for at blive endnu mere miljøvenlige. At arbejde med bæredygtighed på tværs af alle led i virksomheden er en stor del af vores business plan, som skal gøre JYSK mere bæredygtig inden for de kommende år.

Derfor har JYSK blandt andet oprettet en helt ny stilling og ansat en Sustainability Manager til at drive de nye tiltag. Hans navn er Sam Harrington, og han ser frem til udfordringen.

”Mens samfundet arbejder på at udfase fossile brændstoffer og skadelige kemikalier, har vi ikke planer om at udfase vores gode tilbud på dyner, madrasser, boligprodukter eller andre tidløse, skandinaviske produkter, som JYSK sælger. Der er dog et stort potentiale i at gøre vores produkter, vores butikker og vores måde at gøre tingene på i JYSK endnu mere bæredygtige,” siger Sam, der tiltrådte sin nye stilling i JYSK den 29. april 2020.

Grønne idéer fra kollegerne

I sin første måned i jobbet har Sam allerede fået mange gode input til, hvordan JYSK kan blive mere bæredygtig.

”Det har været fantastisk at begynde i JYSK. Jeg er virkelig glad for allerede at have modtaget mange gode idéer fra engagerede kolleger på tværs af virksomheden til at bygge videre på det arbejde, der er i gang,” siger Sam og fortsætter:

”Men vi bliver nødt til at bevæge os hurtigere, og det er mit ansvar at sikre, at det sker. Bæredygtighed er dog ikke en opgave, der kan klares af én person. Alle i JYSK kan gøre en stor forskel.”

Sams erhvervserfaring

Før han kom til JYSK i april 2020, arbejdede Sam Harrington med bæredygtighed i både LEGO og Ecovative.

  • 2018 - 2020: Senior Concept Development Manager, LEGO Education
  • 2016 - 2018: Senior Manager, Sustainable Packing - Environmental Responsibility, LEGO
  • 2008 - 2015: Ecovative (firma, som producerer miljøvenlige biomaterialer)

Sam kommer oprindeligt fra USA. Efter 10 år som medejer af en startup-virksomhed, der producerer biomaterialer, flyttede han i 2016 til Danmark for at arbejde som Senior Manager of Sustainable Packaging for LEGO i Billund, før han kom til JYSK i april 2020.

”Det, der gør det spændende at arbejde for en stor, international virksomhed som JYSK, er, at vi kan lave små forandringer, der får stor effekt, når det bliver ganget op med vores hundredevis af butikker og millioner af produkter. En lille forandring, der minimerer mængden af affald eller sparer energi, kan hurtigt løbe op i flere menneskers miljøpåvirkning i hele deres levetid,” forklarer Sam.

Med sin baggrund som ingeniør har Sam en datadrevet tilgang til at vurdere, præcis hvor JYSK skal lave de største forandringer.

”Vi er rigtig gode til at måle de finansielle aspekter af vores forretning, men vi har ikke rigtig målt på vores miljømæssige aftryk. Derfor er jeg i første omgang ved at lave en måling af vores drivhusgasudledning, som skal være en rettesnor for vores strategi og vise os, hvor vi skal fokusere vores indsatser for at bekæmpe klimaforandringerne,” siger Sam.

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office