Skip to main content

Travle tider på JYSKs distributionscentre

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Logistics

Butikstallet i JYSK stiger, og det samme gør antallet af distributionscentre. Byggeriet af distributionscenter nummer 9 i Ecser, Ungarn forløber efter planen, og der sker også meget nyt på de andre distributionscentre.

Målet i JYSK er at nå 5.000 butikker på verdensplan. Hvis det skal være muligt, skal JYSKs distributionscentre også vokse, da de spiller en vigtig rolle i at levere produkterne til butikkerne og direkte til kunderne.

Derfor har GOJYSK.com taget en kort tur rundt til nogle af vores distributionscentre for det seneste nye.

DC Ecser, ungarn

I Ecser, Ungarn begynder det kommende distributionscenter nummer 9 at ligne noget. I foråret 2022 skal frontzonen med manuelle plukkeområder og 152 gates være klar, og i sidste kvartal af 2022 vil den automatiske del med højlagrene tages i brug. Se billederne i galleriet.

DC10

JYSK har underskrevet en kontrakt på en grund i Lelystad, Holland. Her vil JYSK investere 200 millioner euro i et nyt distributionscenter, der skal stå færdigt i sommeren 2024. Mere info følger.

DC Kammlach, tyskland

Kammlach

Kammlach

I april købte JYSK en grund på 22.000 kvadratmeter lige ved siden af distributionscentret. Grunden skal bruges til at udvide DCK og specielt højlagret. Projektgruppen for udvidelsen starter op i juni.

DC Uldum, Danmark

Uldum

Distributionscentret i Uldum er blevet udvidet med et manuelt plukkeområde på 9.000 kvadratmeter, hvilket betyder, at lagerets samlede grundareal nu er på 91.000 kvadratmeter.

Uldum

Derudover er et nyt, automatisk system med robotter til onlineordrer blevet implementeret. 29 robotter flytter 279 lagerreoler rundt med en kapacitet på 300 ordrer i timen. Indtil nu har systemet produceret mere end 150.000 onlineordrer. Systemet bliver lige nu udvidet til at kunne håndtere 450 ordrer i timen, og det bliver klar til brug inden dette års Black Friday.

DC Nässjö, Sverige

I Nässjö udvider JYSK også. På grund af stigende salg stiger antallet af medarbejdere også, og derfor har JYSK brug for både mere lagerplads og praktiske områder til personalet.

Fase 1 bliver at udvide kantinen, så køkkenet selv kan lave maden, og parkeringspladsen. Planlagt start er i oktober eller november.

Fase 2 bliver at udvide lagerkapaciteten og forøge antallet af gates. Denne fase er kun lige startet og er i planlægningsfasen.

DC Homberg, tyskland

Homberg

DCH var hårdt ramt af coronakrisen, da Homberg kun leverer til butikker i Tyskland, som var nedlukket i en lang periode. Blandt andet har tiden været brugt på at forny teknologien i højlagrene.

Latest news

Sara Prüssing Yousif

Sara tog springet fra butik til HR: “Vi skal imødekomme ambition”

- Sara Prüssing Yousif kom til Danmark som toårig og har gennem hele sit liv haft brug for at udfordre og udvikle sig selv i sit arbejdsliv. I dag er hun den første HR Business Partner i JYSK Danmark, der er rekrutteret internt fra JYSK-butikkerne.  

Søren Brunsborg med Adam Nybo

JYSK uddeler legat på 75.000 kroner til para-atlet: Håbet er vinter-PL i 2026

- Den danske sitskiløber Adam Nybo har modtaget JYSK's Bring Dedication-legat på 75.000 kroner. Legatet skal hjælpe den ambitiøse para-atlet med at løfte kvaliteten i træningen frem mod de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina i marts 2026.

A group of people standing together with a diploma

Udvidede ledelsesmuligheder på tværs af grænser

- JYSK lancerer et nyt internationalt ledelsesprogram for at styrke medarbejdere på tværs af alle distributionscentre.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office