Skip to main content

Unified Commerce kører nu i alle danske butikker

Dato:

Author: Anders Græsbøll Buch, Communications Consultant, JYSK

Kategori: Seamless Cross Channel , Technology

Mobil Alle 110 JYSK butikker i Danmark kører nu på det nye kassesystem, som er en del af Unified Commerce. Den sidste danske butik gik i luften torsdag den 29. juni.

Torsdag den 29. juni 2023 blev en stor milepæl nået, da de resterende fem danske butikker også gik over til at bruge det nye kassesystem, som er en del af Unified Commerce - et af de største it-projekter i JYSKs historie.

Bo Andersen
Country Director i JYSK Danmark, Bo Andersen.

Den første danske butik var Støvring 11. oktober 2022, og især i løbet af juni måned har udrulningen taget fart, hvor over halvdelen af de danske butikker succesfuldt er konverteret. Systemet skal i den kommende tid udrulles til alle JYSK-lande.

”Det er en speciel og god milepæl, og det er dejligt at få sat hak ved det. Der har naturligvis været bump på vejen, men jeg har hele tiden oplevet et rigtig godt samarbejde med alle servicefunktioner på hovedkontoret, som har taget det enormt seriøst at få det implementeret på bedst mulig måde,” siger Country Director i JYSK Danmark, Bo Andersen.

Hul på bylden

Undervejs har Bo oplevet en stor forståelse for JYSK Danmarks ønsker og betænkeligheder. Efterhånden har det store arbejde dog båret frugt.

”Lige pludselig kom der hul på bylden, og det viser vores JYSK-dna, at vi ikke giver så nemt op. Vi kunne have udskudt resten af butikkerne til efteråret, men nej, vi ville gøre det nu. Vi stod sammen om det og ville gerne allerede nu drage fordel af det gode system, som er blevet taget utrolig godt imod i butikkerne. Det er virkelig intuitivt og nemt at betjene,” siger Bo.

Næste lande i efteråret

Salgsstedet

Til efteråret er det planen, at udrulningen begynder i de næste JYSK-lande, hvor Portugal er første land, der står for tur, og ifølge Bo kan de godt glæde sig.

”Kassebetjening er noget nemmere at finde rundt i - især for nye medarbejdere. Samtidig giver det nogle store fordele på travle dage, at vi kan betjene kunderne via mobiltelefonen, så kunden slipper for at stå i kø,” siger han.

Som pilotland vil JYSK Danmark naturligvis gerne hjælpe med råd og vejledning til de næste lande.

”Vi skal være stolte over, at JYSK investerer for at være fremtidssikret og give kunden en endnu bedre oplevelse. Vi kunne være blevet, hvor vi var, men det er der ingen udvikling i,” siger Bo.

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office