Skip to main content

Update fra vores CEO: OneJYSK på sporet

Dato:

Author: ,

Kategori: Strategy

Kære kolleger

Der er sket meget, siden det den 28. marts blev annonceret, at JYSK Nordic og Dänisches Bettenlager skal lægges sammen til én forretningsenhed.

Siden da er afdelingerne i Brabrand og Handewitt begyndt at arbejde tættere sammen, og det har kun gjort mig endnu mere overvist om, at vi ved at kombinere det bedste fra JYSK Nordic og Dänisches Bettenlager vil være i stand til at nå endnu mere ambitiøse mål.

For blot at give ét eksempel er den nye fælles indkøbsafdeling begyndt af gennemgå sortimentet for at undersøge, i hvilke lande butikkerne kan få gavn af at sælge andre produkter, som JYSK i forvejen har i sortiment i nogle lande eller regioner.

Jeg er sikker på, at det vil gøre det muligt at tilbyde et endnu mere relevant sortiment i alle lande og dermed øge salget.

Samtidig sker der rigtig meget på en række andre områder, som eksempelvis HR, marketing og salg. Det skal være med til at sikre, at det endelige resultat faktisk bliver den bedste kombination af de to verdener, når det gælder værktøjer, koncepter, udvikling af medarbejdere og meget mere.

Godt arbejde

Jan Bøgh
Jan Bøgh, CEO & President i JYSK Nordic.

Jeg er fuldt ud klar over, at sammenlægningen også betyder ændringer i nogle afdelinger.

Det er ændringer som hovedsageligt har påvirket arbejdet for medarbejderne i Brabrand og Handewitt, for selv om jeg er sikker på, at sammenlægningen på sigt vil gavne os alle, har det været vigtigt for mig, at de ændringer, der er foretaget, ikke har påvirket dagligdagen i vores butikker, distributionscentre og landehovedkontorer.

Vores fokus skal nemlig stadig være på at give den bedst mulige kundeservice hver eneste dag. Og selv om juni var en hård måned i mange lande, var der også en række lande, der øgede salget markant. Det gjaldt blandt andet Tyskland, der endte med indeks 109.

Det er endnu et bevis på, at vi er en del af en stærk virksomhed, med masser af muligheder for yderligere ekspansion.

Stærke værdier

Vi er også en familieejet virksomhed med stærke værdier, hvilket er vigtigt at holde fast i.

Det fleste af jer er nok klar over, at grundlæggeren af JYSK og Dänisches Bettenlager, Lars Larsen, har valgt at træde tilbage som bestyrelsesformand efter at været blevet diagnosticeret med kræft.

Men på trods af den meget triste baggrund er jeg glad for, at Lars Larsens søn, Jacob Brunsborg, har overtaget posten som bestyrelsesformand og garant for, at JYSK også fremover er en familieejet virksomhed.

Det er meget vigtigt, fordi det betyder, at der fortsat vil være mulighed for at foretage de nødvendige investeringer i JYSK, så vi når vores mål om at blive verdens mest udbredte og profitable butikskæde.

Med venlig hilsen

Jan Bøgh
CEO & President i JYSK Nordic

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Wassan Vilhelmsson Hej Jan Bøgh!

Jeg vil bare sige at jeg er virklig glad og stolt over og være en del af en stærk virksomhed som Jysk. De investeringer I har foretaget har gjort livet lettere ude i butikerne og der mener jeg fra esl skilter til min butik koncept 3,0. Vi har fået så meget ros så jeg har tabt regningen.

Hvad gælder værdier så er Jysk i verdensklasse , aldrig i mine 45år har jeg haft så god dialog med landschef ned til deltid på en arbejdssplads. Det gør mig som leder stærkere og præsterer mere end jeg nogle gange magter.

Du må unskyld min svensk/dansk :-)

Jag glædjer mig til det ny kalenderår og ser tilbage på et fantastiskt 2019.

Med vænlig hilsen Wassan Vilhelmsson Storemanager med personal.










Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office