Skip to main content

Velkommen til JYSK - mød tre nye kolleger

Dato:

Author: Neele Pauls, Communications & PR, JYSK

Kategori: Careers & HR , People

Tre nye kolleger fortæller, hvordan de har oplevet deres første dage og uger i JYSK. Velkommen på holdet til Alexandra fra Norge, Roman fra Rusland og Maria fra Italien!

Store Manager Trainee Alexandra fra Norge

Store Manager Trainee Alexandra from Norway
Alexandra, Store Manager Trainee fra Norge

"Det har været meget dynamisk at begynde i JYSK. Jeg startede i en af de travleste og største butikker i Oslo i Furuset-området. Jeg skulle straks lære, hvordan man gjorde ved kassen, hjælpe med produktinformation og sælge varer til kunderne for at komme godt i gang. Det var udfordrende, men virkelig interessant!

Jeg har allerede lært rigtig meget takket være de gode kolleger, som altid er her til at hjælpe mig. Jeg kan godt lide effektivitet. Derfor gjorde det et stort indtryk, at JYSK har et rigtig stærkt koncept for, hvordan vi hele tiden gør tingene bedre. Det, synes jeg bare, er fantastisk! Jeg vil virkelig opfordre alle til at få så meget som muligt ud af hver eneste arbejdsdag, så man kan blive en god holdspiller."

Team Leader Helpdesk Roman fra Rusland

Team Leader Helpdesk Roman from Russia
Roman, Team Leader Helpdesk fra Rusland

"Det var en spændende udfordring for mig at starte i JYSK, og den følelse har jeg stadig. Man kan forestille sig JYSK Rusland-projektet som et computerspil - det er en fantastisk følelse at gennemføre hvert niveau og glæde sig over sejrene.

Jeg var imponeret over, hvor godt JYSK tager sig af nye medarbejdere. Alle mine tidligere erfaringer har været mere sådan: "Hey Roman, her er din bærbare, gå i gang med at arbejde". I JYSK har jeg fået et virkelig godt introprogram, og nu vil jeg gøre mit bedste for, at alle nye medarbejdere i Rusland får den samme oplevelse.

Jeg var også imponeret over den første butiksåbning. Jeg var fire dage i butik, hvor jeg arbejdede som Sales Assistant, og jeg har aldrig set så mange kunder til nogen butiksåbning. Jeg har også været igennem mange møder og træninger, men de fire dage i butikken gav mig en helt anden og bedre forståelse for, hvordan tingene virkelig fungerer."

Retail Manager Maria fra Italien

Retail Manager Maria from Italy
Maria, Retail Manager fra Italien

"Det var fantastisk at have mit introprogram, allerede inden jeg begyndte! Jeg glædede mig så meget til at begynde på rejsen, og jeg kom rigtig hurtigt i gang.

Efter de to første måneder kom coronavirus og forstyrrede min intro, udfordrede hele verden, forsinkede processer og smadrede resultater... Jeg kæmpede med alle mine kræfter for at vinde! Og med succes.

Som ny fra DBL Region var det en udfordring ikke at mødes personligt med mine kolleger på grund af coronavirus. Men jeg satte pris på at kunne dele gode erfaringer, men også bekymringer og tvivl på Retail Manager Meeting. Det var virkelig velorganiseret. Jeg var især vild med de praktiske workshops. At samarbejde med stærke og erfarne kolleger gav mig svar på mange spørgsmål, og det lærte jeg rigtig meget af.

Jeg var imponeret over virksomhedens værdier og strategier, og hvor godt forbundet alle procedurer og aktiviteter er. Alt giver mening og skaber resultater."

Latest news

Sara Prüssing Yousif

Sara tog springet fra butik til HR: “Vi skal imødekomme ambition”

- Sara Prüssing Yousif kom til Danmark som toårig og har gennem hele sit liv haft brug for at udfordre og udvikle sig selv i sit arbejdsliv. I dag er hun den første HR Business Partner i JYSK Danmark, der er rekrutteret internt fra JYSK-butikkerne.  

Søren Brunsborg med Adam Nybo

JYSK uddeler legat på 75.000 kroner til para-atlet: Håbet er vinter-PL i 2026

- Den danske sitskiløber Adam Nybo har modtaget JYSK's Bring Dedication-legat på 75.000 kroner. Legatet skal hjælpe den ambitiøse para-atlet med at løfte kvaliteten i træningen frem mod de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina i marts 2026.

A group of people standing together with a diploma

Udvidede ledelsesmuligheder på tværs af grænser

- JYSK lancerer et nyt internationalt ledelsesprogram for at styrke medarbejdere på tværs af alle distributionscentre.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office