Skip to main content

”Vi har lige så travlt som på Black Friday hver dag”

Dato:

Author: Martin Fyn Aamand, Head of Communications & PR

Kategori: E-Business , Logistics

Mens coronakrisen har lukket JYSK-butikker i mange lande, har medarbejderne på distributionscentrene haft ekstra travlt. GOJYSK.com har fået en status fra DCU og DCN.

Trucks at DCU
Medarbejderne på DCU pakkede for nylig 168 af den her type lastbiler på én dag.

Forestil dig 168 lastbiler, der holder i én lang kø. Alle er de propfyldt med JYSK-varer, og samlet set strækker køen sig over 2,3 kilometer.

Packing at DCU
Masser af varer, der skal pakkes til onlinekunderne.

Så mange varer pakkede medarbejderne på JYSKs distributionscenter i Uldum fredag den 17. april 2020. I alt blev det til 8.400 kubikmeter varer, som er pænt over den hidtidige rekord på 7.000 kubikmeter, der blev sat den 14. februar 2019.

”Vi har lige så travlt som på Black Friday hver dag,” fortæller Henrik Gromada, Logistics Manager på DCU, med henvisning til årets normalt travleste periode, hvor julehandlen plejer at gå i gang.

I løbet af marts og april steg antallet af onlineordrer fra JYSK.dk og de øvrige lande, som DCU leverer varer til, voldsomt. Det gav travlhed i Uldum, hvor 100 medarbejdere – ud af i alt 400 – lynhurtigt blev oplært til at pakke onlineordrer.

”Det er standard for os, at man kan blive rykket rundt til forskellige opgaver, så vi er fleksible. Generelt har jeg oplevet en god ånd her på DCU, fordi alle har vidst, at vi har været i en situation, hvor vi skulle sadle om mange gange. De gode JYSK Values lever i bedste velgående,” fortæller Henrik Gromada.

Engagerede kolleger på DCN

Også på distributionscentret i Nässjö (DCN) har coronakrisen betydet en delvist ny hverdag.

Pallets at DCN
Varer pakket på paller, som er klar til at blive leveret til butikker og kunder.

DCN leverer varer til JYSKs butikker og til onlinehandlen i Sverige og Finland. Eftersom alle butikker i begge lande, undtagen en citybutik i Redi i Finland, har kunnet holde åbent i både marts og april, har DCN måtte finde løsninger for både at kunne levere som normalt till butikkerne og en stigende efterspørgsel i onlinehandlen.

”Vi så nogen mindskning af volumener ud mod butikkerne i marts måned, mens e-handlen derimod er vokset konstant uge efter uge. I løbet af april har vi haft normale volumener på butiksflowet, og e-handlen er fortsat med at stige,” siger Emil Östlin, Operations Manager på DCN.

For at følge med det øgede pres er medarbejdere blevet oplært i onlinehandlen, samtidig med at der er blevet rekrutteret flere medarbejdere.

”Derudover har vi åbnet for pluk i løbet af weekenderne. Så vi har øget kapaciteten ud til vores kunder. Samtidig har vores fragtmænd, som står for hjemmeleveringerne, forstærket deres kapacitet til os.”

Emil Östlin er meget tilfreds med, hvordan teamet på DCN har taget imod udfordringerne, som har fulgt med coronakrisen, og siger, at det er stærke team, som skaber de rette forudsætninger.

”Vores medarbejdere har arbejdet meget og kæmper hver dag for, at vi får varerne ud til vores kunder. Men stemningen er supergod. Vi har fantastiske medarbejdere, som altid stiller op.”

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office