Skip to main content
Un cor danez surprinde clienții unui magazin JYSK

Video: Dansk kor overrasker JYSK-kunder i Bukarest

Dato:

Author: Raluca Dascălu, Communications Manager, JYSK Romania

Kategori: People

Gospelkor og gode tilbud er ikke en normal kombination i JYSK-butikker verden over, men det var ikke desto mindre tilfældet fredag den 27. september, hvor Joyful Noise lavede en flashmob i en JYSK-butik i den rumænske hovedstad Bukarest.

En fredag aften i JYSK Frigocom, der er en af de nyeste JYSK-butikker i Bukarest, gik kunderne stille rundt i butikken – på jagt efter inspiration og gode tilbud. Pludselig begyndte flere og flere kunder dog at komme ind i butikken, der til sidst var helt fyldt med mennesker.

”Alle vores kormedlemmer, der var med til at synge i JYSK, har nydt at lave den her flashmob. Vores mål med den var at vise, at gospel kan synges overalt, så længe man synger med sjælen,” siger korets dirigent, Peter Bernhard.

Én efter én begyndte de at synge fra forskellige steder i butikken – og på få sekunder var JYSK-butikken forvandlet til en scene, der kunne være en koncert værdig. Det viste sig nemlig, at de nyligt indtrådte ”kunder” i virkeligheden var medlemmer fra det danske gospelkor Joyful Noise, der havde besluttet at lave en flashmob i JYSK-butikken i Bukarest.

Koret, der var i Rumænien i forbindelse med en turné, ville vise, hvad gospel har at byde på:

”Alle vores kormedlemmer, der var med til at synge i JYSK, har nydt at lave den her flashmob. Vores mål med den var at vise, at gospel kan synges overalt, så længe man synger med sjælen,” siger korets dirigent, Peter Bernhard.

Til at overvære det hele var den danske ambassadør for Rumænien, Søren Jensen, der selv har været en del af koret. Han kunne nu se sine tidligere sangkolleger gøre JYSK-butikken i Bukarest lidt mere festlig.

Se videoen her:

Latest news

Christmas greetings from JYSK 2025

Julehilsner fra JYSK 2025

- Endnu et spændende år nærmer sig sin afslutning, og det samme gør juleferien. I den anledning har vi samlet jule- og nytårshilsner fra JYSK-medarbejdere over hele verden.

Update from our CEO

Update fra vores CEO

- Jeg vil gerne starte denne update med en stor tak til jer alle for jeres hårde arbejde og dedikation til JYSK og de fantastiske resultater, I har leveret både i det seneste regnskabsår og begyndelsen af dette år, herunder en fantastisk november!

JYSK indgår historisk stort partnerskab med Parasport Danmark

JYSK indgår historisk stort partnerskab med Parasport Danmark

- Et af Danmarks længst løbende sportspartnerskaber fortsætter med endnu større kraft. JYSK og Parasport Danmark har indgået en ny fireårig aftale, der løber frem til udgangen af 2029. I aftalen øger JYSK den økonomiske støtte til 2,5 mio. kroner årligt – et historisk højt niveau for dansk parasport.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office