Skip to main content

Ny ESS viser imponerende resultat

Dato:

Author: Laura Roesgaard, Sustainability Communications Consultant , JYSK

Kategori: Careers & HR , Sustainability , People

Den nye tilfredshedsundersøgelse (ESS) viser, at vi i JYSK generelt er væsentligt mere motiverede, tilfredse og loyale end gennemsnittet for branchen.

Happy JYSK employees

Motiverede og tilfredse medarbejdere giver glade kunder. Det er vores filosofi i JYSK – og hvis det er rigtigt, så har vores kunder god grund til at smile.

Fakta om undersøgelsen

  • Medarbejderne har vurderet JYSK til 77 ud af 100, hvilket er en del over branchegennemsnittet.
  • 97 procent af JYSK-medarbejderne deltog i undersøgelsen, som blev lavet i januar og februar 2018.

Undersøgelsen, som blev udført i januar og februar 2018, viser et indekstal for tilfredshed og motivation på 77 ud af 100, hvilket er en del over gennemsnittet for branchen.

”Jeg er meget glad for resultatet. Det er et bevis for, at vi er lykkedes med at skabe en virksomhed og en kultur, som langt størstedelen af os er glade for at være en del af,” siger Jan Verhoek, Executive Vice President, HR.

Et resultat, vi kan være stolte af

Ifølge Pernille Lundtoft Jensen, Senior Manager ved Ennova – virksomheden bag undersøgelsen – kan Jan Verhoek og resten af kollegerne i JYSK være rigtig stolte af resultatet.

Jan Verhoek
Jan Verhoek, Executive Vice President, HR.

”Resultatet for JYSK var så godt, at jeg faktisk besluttede at dobbelttjekke undersøgelsen for at sikre, at alt var gjort på den rigtige måde. JYSKs medarbejdere er nemlig langt mere tilfredse end både det generelle gennemsnit og gennemsnittet for globale virksomheder med base i nordiske lande,” siger Pernille Lundtoft Jensen.

Høj deltagelse

Det gode resultat fremhæves af, at hele 97 procent af alle medarbejdere i JYSK har valgt at deltage i dette års ESS.

”Det er vigtigt, at så mange medarbejdere som muligt deltager. Jeg er derfor godt tilfreds med, at 97 procent har grebet muligheden for at give deres mening til kende og dermed være med til at bidrage til, at JYSK vil blive ved med at være en attraktiv arbejdsplads,” siger Jan Verhoek og tilføjer:

”JYSKs succes er i høj grad afhængig af kompetente medarbejdere. Kun ved at hele tiden at sikre, at JYSK er et fantastisk sted at arbejde, er vi i stand til at holde på de gode medarbejdere.”

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office