Skip to main content

Salget af kunstige planter boomer i Fredericia-butikken

Dato:

Author: Johanne Sandal Nissen, Communications Coordinator, JYSK

Kategori: Sales Growth

Kunstige planter
Udstillingen inkluderer de kunstige planter KALLE, OLIVER, STEINAR & BROR og plantepotten TIM.

JYSK i Fredericia har haft stor succes med at sælge kunstige planter ved at implementere et nyt salgskoncept. GOJYSK.com tog derfor ud og besøgte butikken for at forstå succesen. 

GOJYSK.com tog ud for at besøge JYSK i Fredericia en mandag eftermiddag. Det var nøje planlagt efter, hvornår butikken fik nye varer, for at være med, når kollegerne endnu engang skulle genopfylde den næsten udsolgte eksponering af kunstige planter. Stort set hver kunde stoppede da også lige op for at kigge på planterne eller tage en med sig.

JYSK medarbejder
Deputy Store Manager Mads Andersen genopfylder den kunstige plante BROR, før en kunde køber hele kassen.

Det var heller ikke mange sekunder Mads Andersen, Deputy Store Manager i Fredericia, fik lov at fylde varer op ved indgangens display, inden en kunde kom ind og købte hele kassen af planten BROR, som Mads stod med i hånden.

”Ja, det virker jo næsten som aftalt spil,” siger Mads med et smil og fortsætter: ”men så hurtigt går det altså bare nogle gange med at få solgt vores planter.”

Nyt salgskoncept

Eksponeringen viser fire forskellige kunstige planter og en blomsterpotte sammen med et par få dekorative produkter og har været en del af JYSK Fredericias indgangsparti siden slut oktober. Ideen kom fra impulslisten fra Sales Machine, som JYSKs butikker kan gøre brug af.

Det seneste år har JYSK øget salget af kunstige planter på et globalt niveau, og det nye salgskoncept skaber potentiale for endnu mere.

Resultaterne er i hvert fald tydelige i Fredericia, hvor produkterne fra eksponeringen har solgt cirka fire gange så meget som den gennemsnitlige danske butik.

easy shopping

Succesen bag er egentlig ret simpel, fortæller Mads.

JYSK medarbejder
Lucas Devantier Arumugam, elev i JYSK Fredericia

”Gang på gang opdager jeg, hvor stor en forskel det gør bare at få valgt den rigtige placering til vores produkter, så kunderne ser dem. I sidste ende handler det bare om at leve op til vores kundeløfte ’Easy shopping’,” siger Mads.

Mads oplever også, at det gør en kæmpe forskel at vise, hvordan planterne kan bruges rundt i butikken som eksempelvis ved at placere en kunstig plante i en vase eller potte.

Fantastisk attitude

Blandt kollegaerne i butikken går de kunstige planter også under navnet ”evighedsplanten”. Måden, man beskriver planterne, er også en af de ting, som betyder meget for salget, fortæller Lucas Devantier Arumugam, elev i JYSK Fredericia.

”Det handler for os ofte om at finde den rigtige vending, når vi skal forsøge at lave mersalg. Ofte ryger der en frisk bemærkning om, at evighedsplanten kan trækkes fra i vandregningen eller kan gå i arv,” siger Lucas.

JYSK Fredericias bedste råd: Lær din kunde at kende

Den kunstige plante kan sælges til sommerhusejeren og campisten eller til den, der mangler lidt pynt til badeværelset eller kælderen. Den er også et fremragende B2B-salg til hoteller, personalerum eller studieboliger.

Latest news

The three Romanian E-Team Members (Alex, Cosmin and Daniel) preparing a store.

Fra tomme lokaler til åbne butikker: Kom med bag kulisserne i JYSK

- De rejser rundt fra butik til butik, samler møbler hurtigere end de fleste og sikrer, at hver butik står knivskarpt og følger konceptet. Mød JYSKs E-Teams – de usynlige helte bag alle butiksåbninger og renovationer.

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

JYSK donerer over 1.600 soveposer til Kirkens Korshær

- Varmestuer, herberger og familietilbud over hele landet kan se frem til tiltrængt hjælp, når JYSK i år donerer ekstra mange soveposer, tæpper og håndklæder til Kirkens Korshær.

Once again JYSK and Lars Larsen Group donate 1 million kroner to Knæk Cancer.

JYSK og Lars Larsen Group støtter Knæk Cancer med 1 million kroner

- Som støtte til kræftforskning donerer JYSK og Lars Larsen Group 1 million kroner til Kræftens Bekæmpelse, der for 14. gang har afholdt det årlige indsamlingsshow ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2.

Tilføj kommentar

Husk at holde en god tone :)

About JYSK

Careers

JYSK Head Office